Piplo er en gratis og lærerig app om danske fugle for børn i alderen 6–9 år.
Fugle findes overalt omkring os, og med Piplo kan børn gå på opdagelse i fuglenes verden gennem spil, leg og små opgaver. Appen gør det nemt og overskueligt for børn at lære om danske fugle - alene eller sammen med en voksen.
I Piplo kan børn:
- Spille små spil og samle fugle
- Lære op til 100 danske fugle at kende
- Lytte til fuglenes stemmer og øve sig i at genkende dem
- Lære om natur og fugleliv på en enkel og børnevenlig måde
- Få forslag til små aktiviteter, der kan laves ude i naturen
Appen kan bruges både inde og ude og er udviklet med fokus på læring gennem leg. Der er ingen køb eller reklamer i appen.
Piplo er udviklet af DOF (Dansk Ornitologisk Forening).